Vidensbanken
Myter og fakta om jordvarme
Myte 1: "Du skal have en meget stor grund for at få jordvarme"
Ja, vandret nedgravning af jordslanger kræver plads – som tommelfingerregel 1,5-2 gange husets areal. Men der findes alternativer som vertikal boring og jordvarmespiraler, som gør jordvarme muligt på selv små grunde. Løsningen tilpasses altid grunden og dine behov. Det kan godt være at vertikal eller jordvarmeslanger er dyrere end du har regnet med – men det er næsten altid muligt at lave. Og hvis det bliver for dyrt, så kan du vælge en luft til vand varmepumpe i stedet.
Myte 2: "Jordvarme virker dårligt om vinteren"
Jordens temperatur under overfladen er stabil året rundt. Jordvarmeanlæg fungerer også i frostvejr, fordi de udnytter den varme, der er lagret dybt i jorden. Effektiviteten er stabil, modsat fx luft-til-vand varmepumper, som kan miste ydeevne i hård frost. Det kræver blot at der er jordvarmeslange nok. Så lyt til den pålidelige ekspert.
Myte 3: "Det er for dyrt at etablere jordvarme"
Jordvarme kræver en højere investering i starten, men driftsomkostningerne er lave og levetiden lang. Sammen med eventuelt tilskud fra varmepumpepuljen er det ofte en god økonomisk beslutning over tid.
Myte 4: "Jordvarmeanlæg kræver meget vedligeholdelse"
Jordvarmeanlæg er næsten vedligeholdelsesfri. Slangerne i jorden holder 50+ år, og varmepumpen fra Thermia holder typisk 20-25 år. Der er ingen udendørs dele med motorer eller blæsere, som skal serviceres. Og de fleste varmepumper indeholder mindre end 3 kg drivgas, så der er ingen krav om årligt service.
Myte 5: "Jorden i haven bliver så kold, at haven tager skade"
Et korrekt dimensioneret anlæg udnytter jordens varme uden at skabe frostskader. Din græsplæne og hæk trives fint, men man tænker sig om når man planter træer med dybe rødder direkte over slangerne. Vi er eksperter på området og vi gennemgår altid dimensioneringsrapporten for at sikre at den er korrekt.
Myte 6: "Det er ikke en grøn løsning, fordi det kører på el"
Jordvarme er en af de mest miljøvenlige opvarmningsformer. For hver kWh el varmepumpen bruger, producerer den typisk 4-6 kWh varme. Med grøn el bliver jordvarme næsten CO2-neutral.
Myte 7: "Jordvarme virker kun i nye huse med gulvvarme"
Jordvarme fungerer mest effektivt med gulvvarme, men kan sagtens anvendes i huse med radiatorer – så længe de er tilstrækkeligt dimensionerede. Hvis huset er rimeligt isoleret, er jordvarme en god og stabil varmeløsning, også i ældre boliger.
Gi' os et kald...
Vi tager meget gerne en snak om mulighederne
Ring 93 300 400
